Psalms 104

Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja, Jahve, Bože moj, silno si velik! Odjeven veličanstvom i ljepotom,

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

svjetlošću ogrnut kao plaštem! Nebo si razapeo kao šator,

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

na vodama sagradio dvorove svoje. Od oblaka praviš kola svoja, na krilima vjetrova putuješ.

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

Vjetrove uzimaš za glasnike, a žarki oganj za slugu svojega.

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

Zemlju si stavio na stupove njene: neće se poljuljati u vijeke vjekova,

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

pokrio si je vodama bezdanim k'o haljinom, iznad bregova stajahu vode;

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

na tvoju se prijetnju povukoše, od tvoje grmljavine zadrhtaše.

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

Bregovi se digoše, doline spustiše na mjesto koje si im odredio.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

Odredio si granicu koju ne smiju prijeći, da opet ne pokriju zemlju.

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

Izvore svraćaš u potoke što žubore među brdima.

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

Oni poje sve živine poljske, divlji magarci žeđ gase u njima.

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

Uz njih se gnijezde ptice nebeske i pjevaju među granama.

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

Ti natapaš bregove iz dvorova svojih, zemlja se nasićuje plodom tvojih ruku.

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Ti daješ te niče trava za stoku i bilje na korist čovjeku da izvede kruh iz zemlje

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

i vino što razvedruje srce čovječje; da uljem lice osvježi i da kruh okrijepi srce čovjeku.

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

Stabla se Jahvina napajaju hranom, cedri libanonski koje on zasadi.

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

Ondje se ptice gnijezde, u čempresu dom je rodin.

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

Visoki bregovi daju kozorogu a pećine jazavcu sklonište.

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

Ti si stvorio mjesec da označuje vremena i sunce znade kada ima zaći.

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

Kad razastreš tmine i noć se spusti, tad se šuljaju u njoj životinje šumske.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

Lavići riču za plijenom i od Boga hranu traže.

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

Kad sunce ograne, nestaju i liježu na ležaje.

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

Tad čovjek izlazi na dnevni posao i na rad do večeri.

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

Kako su brojna tvoja djela, o Jahve! Sve si to mudro učinio: puna je zemlja stvorenja tvojih.

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

Eno mora, velika i široka, u njemu vrve gmazovi bez broja, životinje male i velike.

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

Onud prolaze nemani, Levijatan kojeg stvori da se igra u njemu.

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

I sva ova bića željno čekaju da ih nahraniš na vrijeme.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

Daješ li im, tada sabiru: otvaraš li ruku, nasite se dobrima.

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

Sakriješ li lice svoje, tad se rastuže; ako dah im oduzmeš, ugibaju i opet se u prah vraćaju.

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

Pošalješ li dah svoj, opet nastaju, i tako obnavljaš lice zemlje.

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

Neka dovijeka traje slava Jahvina: nek' se raduje Jahve u djelima svojim!

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

On pogleda zemlju i ona se potrese, dotakne bregove, oni se zadime.

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

Pjevat ću Jahvi dokle god živim, svirat ću Bogu svome dokle god me bude.

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

Bilo mu milo pjevanje moje! Ja ću se radovati u Jahvi.

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

Nek' zločinci sa zemlje nestanu i bezbožnika nek' više ne bude! Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja! Aleluja!

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!