Psalms 102

Molitva nevoljnika koji je klonuo pa svoju tugu izlijeva

(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Jahve, usliši molitvu moju, i vapaj moj k tebi da dođe!

skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Nemoj sakrivati lice od mene u dan moje nevolje! Prigni k meni uho svoje: kad te prizovem, brzo me usliši!

Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Jer moji dani nestaju poput dima, a moje kosti gore kao oganj.

mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Srce mi se suši kao pokošena trava i kruh svoj zaboravljam jesti.

Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Od snažnih jecaja mojih kosti mi uz kožu prionuše.

jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Sličan sam čaplji u pustinji, postah k'o ćuk na pustoj razvalini.

om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Ne nalazim sna i uzdišem k'o samotan vrabac na krovu.

mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Svagda me grde dušmani moji; mnome se proklinju što bjesne na me.

Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Pepeo jedem poput kruha, a piće svoje miješam sa suzama

over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

zbog tvoje ljutine i gnjeva, jer si me digao i bacio.

mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Moji su dani k'o oduljena sjena, a ja se, gle, sušim poput trave.

Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

A ti, o Jahve, ostaješ dovijeka i tvoje ime kroza sva koljena.

du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Ustani, smiluj se Sionu: vrijeme je da mu se smiluješ - sada je čas!

thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Jer milo je slugama tvojim kamenje njegovo, žale ruševine njegove.

Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Tad će se pogani bojati, Jahve, imena tvojega i svi kraljevi zemlje slave tvoje

thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

kad Jahve opet sazda Sion, kad se pokaže u slavi svojoj,

han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

kad se osvrne na prošnju ubogih i ne prezre molitve njihove.

For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Nek' se zapiše ovo za budući naraštaj, puk što nastane neka hvali Jahvu.

thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Jer Jahve gleda sa svog uzvišenog svetišta, s nebesa na zemlju gleda

for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

da čuje jauke sužnjeva, da izbavi smrti predane,

at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

da se na Sionu navijesti ime Jahvino i njegova hvala u Jeruzalemu

når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

kad se narodi skupe i kraljevstva da služe Jahvi.

Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Putem je istrošio sile moje, skratio mi dane.

Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Rekoh: "Bože moj, nemoj me uzeti u sredini dana mojih! Kroza sva koljena traju godine tvoje.

Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

U početku utemelji zemlju, i nebo je djelo ruku tvojih.

de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Propast će, ti ćeš ostati, sve će ostarjeti kao odjeća. Mijenjaš ih poput haljine i nestaju:

som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

ti si uvijek isti - godinama tvojim nema kraja. [ (Psalms 102:29) Djeca će tvojih slugu živjeti u miru i potomstvo će njihovo trajati pred tobom. ]

Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.