Proverbs 6

Sine moj, kad jamčiš bližnjemu svojem i daš svoju ruku drugome,

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

vezao si se vlastitim usnama, uhvatio se riječima svojih usta;

er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

učini onda ovo, sine moj: oslobodi se! Jer si dopao u ruke bližnjemu svojemu; idi, baci se preda nj i salijeći bližnjega svoga.

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Ne daj sna svojim očima ni drijema svojim vjeđama;

und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

otmi se kao gazela iz mreže i kao ptica iz ruku ptičaru.

red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.

Idi k mravu, lijenčino, promatraj njegove pute i budi mudar:

Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

on nema vođe, nadzornika, ni nadstojnika,

Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

ljeti se sebi brine za hranu i prikuplja jelo u doba žetve.

sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

A ti, dokle ćeš, lijenčino, spavati? Kad ćeš se dići oda sna svoga?

Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

Još malo odspavaj, još malo odrijemaj, još malo podvij ruke za počinak

Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

i doći će tvoje siromaštvo kao skitač i tvoja oskudica kao oružanik.

som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

Nevaljalac i opak čovjek hodi s lažljivim ustima;

En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

namiguje očima, lupka nogama, pokazuje prstima;

som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,

prijevare su mu u srcu, snuje zlo u svako doba, zameće svađe.

som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

Zato će mu iznenada doći propast, i učas će se slomiti i neće mu biti lijeka.

derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.

Šest je stvari koje Gospod mrzi, a sedam ih je gnusoba njegovu biću:

Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

ohole oči, lažljiv jezik, ruke koje prolijevaju krv nevinu,

Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

srce koje smišlja grešne misli, noge koje hitaju na zlo,

et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,

lažan svjedok koji širi laži, i čovjek koji zameće svađe među braćom.

falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

Sine moj, čuvaj zapovijedi oca svoga i ne odbacuj nauka matere svoje.

Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

Priveži ih sebi na srce zauvijek, ovij ih oko svoga grla;

bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

da te vode kada hodiš, da te čuvaju kada spavaš i da te razgovaraju kad se probudiš.

på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

Jer je zapovijed svjetiljka, pouka je svjetlost, opomene stege put su života;

thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

da te čuvaju od zle žene, od laskava jezika tuđinke.

for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

Ne poželi u svom srcu njezine ljepote i ne daj da te osvoji trepavicama svojim,

Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

jer bludnici dostaje i komad kruha, dok preljubnica lovi dragocjeni život.

Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

Može li tko nositi oganj u njedrima a da mu se odjeća ne upali?

Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

Može li tko hoditi po živom ugljevlju a svojih nogu da ne ožeže?

Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

Tako biva onomu tko ide k ženi svoga bližnjega: neće ostati bez kazne tko god se nje dotakne.

Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

Ne sramote li lupeža sve ako je krao da gladan utoli glad:

Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?

uhvaćen, on sedmerostruko vraća i plaća svim imanjem kuće svoje.

Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

Nerazuman je, dakle, tko se upušta s preljubnicom; dušu svoju gubi koji tako čini.

Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;

Bruke i sramote dopada i rug mu se nikad ne briše.

han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.

Jer bijesna je ljubomornost u muža: on ne zna za milost u osvetni dan;

Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;

ne pristaje ni na kakav otkup i ne prima ma kolike mu darove dao.

ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.