Proverbs 28

Opaki bježe i kad ih nitko ne progoni, a pravednici su neustrašivi kao mladi lav.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Kad se u zemlji griješi, mnogi su joj knezovi, a s čovjekom razumnim i umnim uprava je postojana.
Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
Čovjek opak koji tlači ubogoga - kiša je razorna poslije koje kruha nema.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
Koji zapuštaju Zakon, veličaju opake, a koji se drže Zakona, protive im se.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Zli ljudi ne razumiju pravice, a koji traže Jahvu, razumiju sve.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Bolji je siromah koji živi bezazleno nego bogataš koji kroči krivim putem.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Tko se drži Zakona, razuman je sin, a tko se druži s izbjeglicama, sramoti oca svoga.
Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
Tko umnožava bogatstvo svoje lihvom i pridom, skuplja ga onomu tko je milostiv ubogima.
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Tko uklanja uho svoje da ne sluša Zakona, i molitva je njegova mrska.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
Tko zavodi poštene na put zao, past će u jamu svoju, a pošteni će baštiniti sreću.
Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
Bogat se čovjek čini sebi mudrim, ali će ga razuman siromah raskrinkati.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
Velika je slava kad se raduju pravednici, a kad se dižu opaki, ljudi se kriju.
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Tko skriva svoje grijehe, nema sreće, a tko ih ispovijeda i odriče ih se, milost nalazi.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
Blago čovjeku uvijek bojaznu, jer čovjek okorjela srca zapada u nesreću.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Lav koji riče i gladan medvjed: takav je opak vladalac siromašnu narodu.
En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
Nerazuman knez čini mnoga nasilja, a koji mrzi lakomost, dugo živi.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
Onaj koga tišti krvna krivica, do groba bježi: ne zaustavljajte ga.
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
Spasava se tko živi pravedno, tko se koleba između dva puta, propada na jednom od njih.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
Tko obrađuje svoju zemlju, nasitit će se kruha, a tko trči za tlapnjama, nasitit će se siromaštva.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
Čestit čovjek stječe blagoslov, a tko hrli za bogatstvom, ne ostaje bez kazne.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
Ne valja biti pristran na sudu, jer i za zalogaj kruha čovjek čini zlo.
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
Pohlepnik hrli za bogatstvom, a ne zna da će ga stići oskudica.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
Tko kori čovjeka, nalazi poslije veću milost nego onaj koji laska jezikom.
Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Tko pljačka oca svoga i majku svoju i veli: "Nije grijeh", drug je razbojniku.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
Lakomac zameće svađu, a tko se uzda u Jahvu, uspjet će.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
Bezuman je tko se uzda u svoje srce, a spasava se tko živi mudro.
Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
Tko daje siromahu, ne trpi oskudicu; a tko odvraća oči svoje, bit će proklet.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Kad se dižu opaki, ljudi se kriju, a kad propadaju, tad se množe pravednici.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.