Philippians 2

Ima li dakle u Kristu kakve utjehe, ima li kakva ljubazna bodrenja, ima li kakva zajedništva Duha, ima li kakva srca i samilosti,

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

ispunite me radošću: složni budite, istu ljubav njegujte, jednodušni, jedne misli budite;

da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

nikakvo suparništvo ni umišljenost, nego - u poniznosti jedni druge smatrajte višima od sebe;

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

ne starajte se samo svaki za svoje, nego i za ono što se tiče drugih!

og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.

Neka u vama bude isto mišljenje kao i u Kristu Isusu:

Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,

On, trajni lik Božji, nije se kao plijena držao svoje jednakosti s Bogom,

han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

nego sam sebe "oplijeni" uzevši lik sluge, postavši ljudima sličan; obličjem čovjeku nalik,

men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;

ponizi sam sebe, poslušan do smrti, smrti na križu.

og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

Zato Bog njega preuzvisi i darova mu ime, ime nad svakim imenom,

Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

da se na ime Isusovo prigne svako koljeno nebesnika, zemnika i podzemnika.

for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,

I svaki će jezik priznati: "Isus Krist jest Gospodin!" - na slavu Boga Oca.

og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

Tako, ljubljeni moji, poslušni kako uvijek bijaste, ne samo kao ono za moje nazočnosti nego mnogo više sada, za moje nenazočnosti, sa strahom i trepetom radite oko svoga spasenja!

Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

Da, Bog u svojoj dobrohotnosti izvodi u vama i htjeti i djelovati.

thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Sve činite bez mrmljanja i oklijevanja

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

da budete besprijekorni i čisti, djeca Božja neporočna posred poroda izopačena i lukava u kojem svijetlite kao svjetlila u svijetu

for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

držeći riječ Života meni na ponos za Dan Kristov, što nisam zaludu trčao niti se zaludu trudio.

idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

Naprotiv, ako se ja i izlijevam za žrtvu i bogoslužje, za vjeru vašu, radostan sam i radujem se sa svima vama.

Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

A tako i vi budite radosni i radujte se sa mnom.

Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!

Nadam se u Gospodinu Isusu da ću vam uskoro poslati Timoteja da mi odlane kad saznam što je s vama.

Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.

Nikoga doista nemam tako srodne duše tko bi se kao on svojski za vas pobrinuo

Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;

jer svi traže svoje, a ne ono što je Isusa Krista.

thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.

A prokušanost vam je njegova poznata: kao dijete s ocem služio je sa mnom evanđelju.

Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.

Njega se dakle nadam poslati tek što razvidim što je sa mnom.

Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.

A uvjeren sam u Gospodinu da ću i sam uskoro doći.

Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.

Smatrao sam potrebnim poslati k vama Epafrodita, brata, suradnika i suborca moga kojega ste poslali da mi poslužuje u potrebi.

Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,

Jer je čeznuo za svima vama i bio zabrinut što ste saznali da je obolio.

efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.

I doista je gotovo na smrt bio obolio, ali Bog mu se smilovao, ne samo njemu nego i meni, da me ne zadesi žalost na žalost.

Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.

Brže ga dakle poslah da se, pošto ga vidite, opet obradujete, i ja da budem manje žalostan.

Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.

Primite ga dakle u Gospodinu sa svom radosti i poštujte takve

Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;

jer se za djelo Kristovo smrti sasvim približio, životnoj se pogibli izložio da nadopuni ono u čemu me vi ne mogoste poslužiti.

thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.