Matthew 20

"Kraljevstvo je nebesko kao kad domaćin rano ujutro izađe najmiti radnike u svoj vinograd.

Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.

Pogodi se s radnicima po denar na dan i pošalje ih u svoj vinograd.

Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.

Izađe i o trećoj uri i vidje druge gdje stoje na trgu besposleni

Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,

pa i njima reče: 'Idite i vi u moj vinograd pa što bude pravo, dat ću vam.'

og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

I oni odoše. Izađe opet o šestoj i devetoj uri te učini isto tako.

Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.

A kad izađe o jedanaestoj uri, nađe druge gdje stoje i reče im: 'Zašto ovdje stojite vazdan besposleni?'

Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?

Kažu mu: 'Jer nas nitko ne najmi.' Reče im: 'Idite i vi u vinograd.'"

De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!

"Uvečer kaže gospodar vinograda svojemu upravitelju: 'Pozovi radnike i podaj im plaću počevši od posljednjih pa sve do prvih.'

Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

Dođu tako oni od jedanaeste ure i prime po denar.

Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Pa kada dođu oni prvi, pomisle da će primiti više, ali i oni prime po denar.

Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.

A kad primiše, počeše mrmljati protiv domaćina:

Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

'Ovi posljednji jednu su uru radili i izjednačio si ih s nama, koji smo podnosili svu tegobu dana i žegu.'"

Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.

"Nato on odgovori jednomu od njih: 'Prijatelju, ne činim ti krivo. Nisi li se pogodio sa mnom po denar?

Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

Uzmi svoje pa idi. A ja hoću i ovomu posljednjemu dati kao i tebi.

Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

Nije li mi slobodno činiti sa svojim što hoću? Ili zar je oko tvoje zlo što sam ja dobar?'"

Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

"Tako će posljednji biti prvi, a prvi posljednji."

Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

Dok je Isus uzlazio u Jeruzalem, uze dvanaestoricu nasamo te im putem reče:

Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:

"Evo, uzlazimo u Jeruzalem i Sin Čovječji bit će predan glavarima svećeničkim i pismoznancima. Osudit će ga na smrt

"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

i predati poganima da ga izrugaju, izbičuju i razapnu, ali on će treći dan uskrsnuti."

og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

Tada mu pristupi mati sinova Zebedejevih zajedno sa sinovima, pade ničice da od njega nešto zaište.

Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

A on će joj: "Što želiš?" Kaže mu: "Reci da ova moja dva sina u tvome kraljevstvu sjednu uza te, jedan tebi zdesna, drugi slijeva."

Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side."

Isus odgovori: "Ne znate što ištete. Možete li piti čašu koju ću ja piti?" Kažu mu: "Možemo!"

Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi."

A on im reče: "Čašu ćete moju doduše piti, ali sjesti meni zdesna ili slijeva - to nisam ja vlastan dati, to je onih kojima je pripravio moj Otac."

Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader."

Kada su to čula ostala desetorica, razgnjeve se na dva brata.

Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.

Zato ih Isus dozva i reče: "Znate da vladari gospoduju svojim narodima i velikaši njihovi drže ih pod vlašću.

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Neće tako biti među vama! Naprotiv, tko hoće da među vama bude najveći, neka vam bude poslužitelj.

Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

I tko god hoće da među vama bude prvi, neka vam bude sluga."

og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

"Tako i Sin Čovječji nije došao da bude služen, nego da služi i život svoj dade kao otkupninu za mnoge."

Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

Kad su izlazili iz Jerihona, pođe za njim silan svijet.

Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

I gle, dva slijepca sjeđahu kraj puta. Čuvši da Isus prolazi, povikaše: "Gospodine, smiluj nam se, Sine Davidov!"

Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

Mnoštvo ih ušutkivalo, ali oni još jače viknuše: "Gospodine, smiluj nam se, Sine Davidov!"

Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

Isus se zaustavi, dozove ih i reče: "Što hoćete da vam učinim?"

Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?"

Kažu mu: "Gospodine, da nam se otvore oči."

De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."

Isus se ganut dotače njihovim očiju i oni odmah progledaše. I pođoše za njim.

Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.