Matthew 14

U ono vrijeme doču Herod tetrarh za Isusa

På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

pa reče svojim slugama: "To je Ivan Krstitelj! On uskrsnu od mrtvih i zato čudesne sile djeluju u njemu."

Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

Herod doista bijaše uhitio Ivana te ga svezana bacio u tamnicu zbog Herodijade, žene brata svoga Filipa.

Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

Jer Ivan mu govoraše: "Ne smiješ je imati!"

Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

Htjede ga ubiti, ali se bojao naroda jer su ga smatrali prorokom.

Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

Na Herodov rođendan zaplesa kći Herodijadina pred svima i svidje se Herodu.

Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

Zato se zakle dati joj što god zaište.

Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

A ona nagovorena od matere: "Daj mi, reče, ovdje na pladnju glavu Ivana Krstitelja."

Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

Ražalosti se kralj, ali zbog zakletve i sustolnika zapovjedi da se dade.

Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

Posla odrubiti glavu Ivanu u tamnici.

Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

I doniješe glavu njegovu na pladnju, dadoše djevojci, a ona je odnije materi.

Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

A učenici njegovi dođu, uzmu njegovo tijelo i pokopaju ga pa odu i jave Isusu.

Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

Kad je Isus to čuo, povuče se odande lađom na samotno mjesto, u osamu. Dočuo to narod pa pohrli pješice za njim iz gradova.

Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

Kad on iziđe, vidje silan svijet, sažali mu se nad njim te izliječi njegove bolesnike.

Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

Uvečer mu pristupe učenici pa mu reknu: "Pust je ovo kraj i već je kasno. Otpusti dakle svijet: neka odu po selima kupiti hrane."

Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

A Isus im reče: "Ne treba da idu, dajte im vi jesti."

Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

Oni mu kažu: "Nemamo ovdje ništa osim pet kruhova i dvije ribe."

Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

A on će im: "Donesite mi ih ovamo."

Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

I zapovjedi da mnoštvo posjeda po travi. On uze pet kruhova i dvije ribe, pogleda na nebo, izreče blagoslov pa razlomi i dade kruhove učenicima, a učenici mnoštvu.

Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

I jeli su svi i nasitili se. Od preteklih ulomaka nakupiše dvanaest punih košara.

Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

A blagovalo je oko pet tisuća muškaraca, osim žena i djece.

Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

I odmah prisili učenike da uđu u lađu i da se prebace prijeko dok on otpusti mnoštvo.

Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

A pošto otpusti mnoštvo, uziđe na goru, nasamo, da se pomoli. Uvečer bijaše ondje sam.

Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

Lađa se već mnogo stadija bila ostisla od kraja, šibana valovima. Bijaše protivan vjetar.

Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

O četvrtoj noćnoj straži dođe on k njima hodeći po moru.

Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

A učenici ugledavši ga kako hodi po moru, prestrašeni rekoše: "Utvara!" I od straha kriknuše.

Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

Isus im odmah progovori: "Hrabro samo! Ja sam! Ne bojte se!"

Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

Petar prihvati i reče: "Gospodine, ako si ti, zapovjedi mi da dođem k tebi po vodi!"

Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

A on mu reče: "Dođi!" I Petar siđe s lađe te, hodeći po vodi, pođe k Isusu.

Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

Ali kad spazi vjetar, poplaši se, počne tonuti te krikne: "Gospodine, spasi me!"

Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

Isus odmah pruži ruku, dohvati ga i kaže mu: "Malovjerni, zašto si posumnjao?"

Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

Kad uđoše u lađu, utihnu vjetar.

Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

A oni na lađi poklone mu se ničice govoreći: "Uistinu, ti si Sin Božji!"

Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

Pošto preploviše, dođu na kraj, u Genezaret.

Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

I ljudi ga onoga kraja prepoznaju pa razglase po svoj onoj okolici. I donošahu mu sve bolesnike

Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

te ga moljahu da se samo dotaknu skuta njegove haljine. I koji bi se dotakli, ozdravili bi.

Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.