Matthew 13

Onoga dana Isus iziđe iz kuće i sjede uz more.

På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

I nagrnu k njemu silan svijet te je morao ući u lađu: sjede, a sve ono mnoštvo stajaše na obali.

Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.

I zborio im je mnogo u prispodobama: "Gle, iziđe sijač sijati.

Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så.

I dok je sijao, nešto zrnja pade uz put, dođoše ptice i pozobaše ga.

Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op.

Nešto opet pade na kamenito tlo, gdje nemaše dosta zemlje, i odmah izniknu jer nemaše duboke zemlje.

Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

A kad sunce ogranu, izgorje i jer nemaše korijena, osuši se.

Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

Nešto opet pade u trnje, trnje uzraste i uguši ga.

Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.

Nešto napokon pade na dobru zemlju i davaše plod: jedno stostruk, drugo šezdesetostruk, treće tridesetostruk."

Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.

"Tko ima uši, neka čuje!"

Den, som har Øren, han høre!"

I pristupe učenici pa ga zapitaju: "Zašto im zboriš u prispodobama?"

Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?"

On im odgovori: "Zato što je vama dano znati otajstva kraljevstva nebeskoga, a njima nije dano.

Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.

Doista, onomu tko ima dat će se i obilovat će, a onomu tko nema oduzet će se i ono što ima.

Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

U prispodobama im zborim zato što gledajući ne vide i slušajući ne čuju i ne razumiju."

Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.

"Tako se ispunja na njima proroštvo Izaijino koje govori: Slušat ćete, slušati - i nećete razumjeti; gledat ćete, gledati - i nećete vidjeti!

Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.

Jer usalilo se srce naroda ovoga: uši začepiše, oči zatvoriše da očima ne vide, ušima ne čuju, srcem ne razumiju te se ne obrate pa ih izliječim.

Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem.

A blago vašim očima što vide, i ušima što slušaju.

Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.

Zaista, kažem vam, mnogi su proroci i pravednici željeli vidjeti što vi gledate, ali nisu vidjeli; i čuti što vi slušate, ali nisu čuli."

Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.

"Vi, dakle, poslušajte prispodobu o sijaču.

Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!

Svakomu koji sluša Riječ o Kraljevstvu, a ne razumije, dolazi Zli te otima što mu je u srcu posijano. To je onaj uz put zasijan.

Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen.

A zasijani na tlo kamenito - to je onaj koji čuje Riječ i odmah je s radošću prima,

Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.

ali nema u sebi korijena, nego je nestalan: kad zbog Riječi nastane nevolja ili progonstvo, odmah se pokoleba.

Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.

Zasijani u trnje - to je onaj koji sluša Riječ, ali briga vremenita i zavodljivost bogatstva uguše Riječ, te ona ostane bez ploda.

Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

Zasijani na dobru zemlju - to je onaj koji Riječ sluša i razumije, pa onda, dakako, urodi i daje: jedan stostruko, jedan šezdesetostruko, a jedan tridesetostruko."

Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."

Drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek posije dobro sjeme na svojoj njivi.

En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.

Dok su njegovi ljudi spavali, dođe njegov neprijatelj, posije posred žita kukolj i ode.

Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.

Kad usjev uzraste i isklasa, tada se pokaza i kukolj.

Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.

Sluge pristupe domaćinu pa mu reknu: 'Gospodaru, nisi li ti dobro sjeme posijao na svojoj njivi? Odakle onda kukolj?'

Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?

On im odgovori: 'Neprijatelj čovjek to učini.' Nato mu sluge kažu: 'Hoćeš li, dakle, da odemo pa da ga pokupimo?'

Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?

A on reče: 'Ne! Da ne biste sabirući kukolj iščupali zajedno s njim i pšenicu.

Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.

Pustite nek oboje raste do žetve. U vrijeme žetve reći ću žeteocima: Pokupite najprije kukolj i svežite ga u snopove da se spali, a žito skupite u moju žitnicu.'"

Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"

I drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek uze gorušičino zrno i posija ga na svojoj njivi.

En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.

Ono je doduše najmanje od svega sjemenja, ali kad uzraste, veće je od svega povrća. Razvije se u stablo te dolaze ptice nebeske i gnijezde mu se po granama."

Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene."

I drugu im kaza prispodobu: "Kraljevstvo je nebesko kao kad žena uze kvasac i zamijesi ga u tri mjere brašna dok sve ne uskisne."

En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

Sve je to Isus mnoštvu zborio u prispodobama. I ništa im nije zborio bez prispodoba -

Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,

da se ispuni što je rečeno po proroku: Otvorit ću u prispodobama usta svoja, iznijet ću što je sakriveno od postanka svijeta.

for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

Tada otpusti mnoštvo i uđe u kuću. Pristupe mu učenici govoreći: "Razjasni nam prispodobu o kukolju na njivi."

Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"

On odgovori: "Sijač dobroga sjemena jest Sin Čovječji.

Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,

Njiva je svijet. Dobro sjeme sinovi su Kraljevstva, a kukolj sinovi Zloga.

og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,

Neprijatelj koji ga posija jest đavao. Žetva je svršetak svijeta, a žeteoci anđeli.

og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle.

Kao što se kukolj sabire i ognjem sažiže, tako će biti na svršetku svijeta.

Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende.

Sin će Čovječji poslati svoje anđele da pokupe iz njegova kraljevstva sve zavodnike i bezakonike

Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;

i bace ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi.

og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

Tada će pravednici zasjati poput sunca u kraljevstvu Oca svojega." "Tko ima uši, neka čuje!"

Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!

"Kraljevstvo je nebesko kao kad je blago skriveno na njivi: čovjek ga pronađe, sakrije, sav radostan ode, proda sve što ima i kupi tu njivu."

Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad trgovac traga za lijepim biserjem:

Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;

pronađe jedan dragocjeni biser, ode, rasproda sve što ima i kupi ga."

og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.

"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad mreža bačena u more zahvati svakovrsne ribe.

Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.

Kad se napuni, izvuku je na obalu, sjednu i skupe dobre u posude, a loše izbace.

Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.

Tako će biti na svršetku svijeta. Izići će anđeli, odijeliti zle od pravednih

Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige

i baciti ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi."

og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

"Jeste li sve ovo razumjeli?" Odgovore mu: "Jesmo."

Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."

A on će im: "Stoga svaki pismoznanac upućen u kraljevstvo nebesko sličan je čovjeku domaćinu koji iz svoje riznice iznosi novo i staro."

Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."

Kad Isus završi sve ove prispodobe, ode odande.

Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.

I dođe u svoj zavičaj. Naučavaše ih u njihovoj sinagogi te zapanjeni govorahu: "Odakle ovomu ta mudrost i te čudesne sile?

Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?

Nije li ovo drvodjeljin sin? Nije li mu majka Marija, a braća Jakov, i Josip, i Šimun, i Juda?

Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

I sestre mu nisu li sve među nama? Odakle mu sve to?"

Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?"

I sablažnjavahu se o njega. A Isus im reče: "Nije prorok bez časti doli u svom zavičaju i u svom domu."

Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"

I ne učini ondje mnogo čudesa zbog njihove nevjere.

Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.