Luke 24

Prvoga dana u tjednu, veoma rano, dođoše one na grob s miomirisima što ih pripraviše.

Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.

Kamen nađoše otkotrljan od groba.

Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.

Uđoše, ali ne nađoše tijela Gospodina Isusa.

Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

I dok su stajale zbunjene nad tim, gle, dva čovjeka u blistavoj odjeći stadoše do njih.

Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.

Zastrašene obore lica k zemlji, a oni će im: "Što tražite Živoga među mrtvima?

Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?

Nije ovdje, nego uskrsnu! Sjetite se kako vam je govorio dok je još bio u Galileji:

Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,

'Treba da Sin Čovječji bude predan u ruke grešnika, i raspet, i treći dan da ustane.'"

at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."

I sjetiše se one riječi njegovih,

Og de kom hans Ord i Hu.

vratiše se s groba te javiše sve to jedanaestorici i svima drugima.

Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.

A bile su to: Marija Magdalena, Ivana i Marija Jakovljeva. I ostale zajedno s njima govorahu to apostolima,

Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.

ali njima se te riječi pričiniše kao tlapnja, te im ne vjerovahu.

Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.

A Petar usta i potrča na grob. Sagnuvši se, opazi samo povoje. I vrati se kući čudeći se tome što se zbilo.

Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.

I gle, dvojica su od njih toga istog dana putovala u selo koje se zove Emaus, udaljeno od Jeruzalema šezdeset stadija.

Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.

Razgovarahu međusobno o svemu što se dogodilo.

Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.

I dok su tako razgovarali i raspravljali, približi im se Isus i pođe s njima.

Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.

Ali prepoznati ga - bijaše uskraćeno njihovim očima.

Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.

On ih upita: "Što to putem pretresate među sobom?" Oni se snuždeni zaustave

Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.

te mu jedan od njih, imenom Kleofa, odgovori: "Zar si ti jedini stranac u Jeruzalemu te ne znaš što se u njemu dogodilo ovih dana?"

Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"

A on će: "Što to?" Odgovore mu: "Pa ono s Isusom Nazarećaninom, koji bijaše prorok - silan na djelu i na riječi pred Bogom i svim narodom:

Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;

kako su ga glavari svećenički i vijećnici naši predali da bude osuđen na smrt te ga razapeli.

og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

A mi se nadasmo da je on onaj koji ima otkupiti Izraela. Ali osim svega toga ovo je već treći dan što se to dogodilo.

Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.

A zbuniše nas i žene neke od naših: u praskozorje bijahu na grobu,

Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,

ali nisu našle njegova tijela pa dođoše te rekoše da su im se ukazali anđeli koji su rekli da je on živ.

og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.

Odoše nato i neki naši na grob i nađoše kako žene rekoše, ali njega ne vidješe."

Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."

A on će im: "O bezumni i srca spora da vjerujete što god su proroci navijestili!

Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!

Nije li trebalo da Krist sve to pretrpi te uđe u svoju slavu?"

Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"

Počevši tada od Mojsija i svih proroka, protumači im što u svim Pismima ima o njemu.

Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.

Uto se približe selu kamo su išli, a on kao da htjede dalje.

Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.

No oni navaljivahu: "Ostani s nama jer zamalo će večer i dan je na izmaku!" I uniđe da ostane s njima.

Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.

Dok bijaše s njima za stolom, uze kruh, izreče blagoslov, razlomi te im davaše.

Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

Uto im se otvore oči te ga prepoznaše, a on im iščeznu s očiju.

Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

Tada rekoše jedan drugome: "Nije li gorjelo srce u nama dok nam je putem govorio, dok nam je otkrivao Pisma?"

Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"

U isti se čas digoše i vratiše u Jeruzalem. Nađoše okupljenu jedanaestoricu i one koji bijahu s njima.

Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

Oni im rekoše: "Doista uskrsnu Gospodin i ukaza se Šimunu!"

"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."

Nato oni pripovjede ono s puta i kako ga prepoznaše u lomljenju kruha.

Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.

Dok su oni o tom razgovarali, stane Isus posred njih i reče im: "Mir vama!"

Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"

Oni, zbunjeni i prestrašeni, pomisliše da vide duha.

Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.

Reče im Isus: "Zašto se prepadoste? Zašto vam sumnje obuzimaju srce?

Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?

Pogledajte ruke moje i noge! Ta ja sam! Opipajte me i vidite jer duh tijela ni kostiju nema kao što vidite da ja imam."

Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."

Rekavši to, pokaza im ruke i noge.

Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.

I dok oni od radosti još nisu vjerovali, nego se čudom čudili, on im reče: "Imate li ovdje što za jelo?"

Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"

Oni mu pruže komad pečene ribe.

Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.

On uzme i pred njima pojede.

Og han tog det og spiste det for deres Øjne.

Nato im reče: "To je ono što sam vam govorio dok sam još bio s vama: treba da se ispuni sve što je u Mojsijevu Zakonu, u Prorocima i Psalmima o meni napisano."

Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."

Tada im otvori pamet da razumiju Pisma

Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.

te im reče: "Ovako je pisano: 'Krist će trpjeti i treći dan ustati od mrtvih,

Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,

i u njegovo će se ime propovijedati obraćenje i otpuštenje grijeha po svim narodima počevši od Jeruzalema.'

og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.

Vi ste tomu svjedoci.

I ere Vidner om disse Ting.

I evo, ja šaljem na vas Obećanje Oca svojega. Ostanite zato u gradu dok se ne obučete u Silu odozgor."

Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."

Zatim ih izvede do Betanije, podiže ruke pa ih blagoslovi.

Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

I dok ih blagoslivljaše, rasta se od njih i uznesen bi na nebo.

Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.

Oni mu se ničice poklone pa se s velikom radosti vrate u Jeruzalem

Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

te sve vrijeme u Hramu blagoslivljahu Boga.

Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.