Luke 18

Kaza im i prispodobu kako valja svagda moliti i nikada ne sustati:

Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

"U nekom gradu bio sudac. Boga se nije bojao, za ljude nije mario.

og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.

U tom gradu bijaše i neka udovica. Dolazila k njemu i molila: 'Obrani me od mog tužitelja!'

Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

No on ne htjede zadugo. Napokon reče u sebi: 'Iako se Boga ne bojim nit za ljude marim, ipak,

Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

jer mi udovica ova dodijava, obranit ću je da vječno ne dolazi mučiti me.'"

så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."

Nato reče Gospodin: "Čujte što govori nepravedni sudac!

Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!

Neće li onda Bog obraniti svoje izabrane koji dan i noć vape k njemu sve ako i odgađa stvar njihovu?

Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?

Kažem vam, ustat će žurno na njihovu obranu. Ali kad Sin Čovječji dođe, hoće li naći vjere na zemlji?"

Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"

Nekima pak koji se pouzdavahu u sebe da su pravednici, a druge potcjenjivahu, reče zatim ovu prispodobu:

Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

"Dva čovjeka uziđoše u Hram pomoliti se: jedan farizej, drugi carinik.

"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

Farizej se uspravan ovako u sebi molio: 'Bože, hvala ti što nisam kao ostali ljudi: grabežljivci, nepravednici, preljubnici ili - kao ovaj carinik.'

Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

Postim dvaput u tjednu, dajem desetinu od svega što steknem.'

Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.

A carinik, stojeći izdaleka, ne usudi se ni očiju podignuti k nebu, nego se udaraše u prsa govoreći: 'Bože milostiv budi meni grešniku!'

Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!

Kažem vam: ovaj siđe opravdan kući svojoj, a ne onaj! Svaki koji se uzvisuje, bit će ponižen; a koji se ponizuje, bit će uzvišen."

Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

A donosili mu i dojenčad da ih se dotakne. Vidjevši to, učenici im branili.

Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.

A Isus ih dozva i reče: "Pustite dječicu neka dolaze k meni i ne priječite im jer takvih je kraljevstvo Božje."

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.

"Zaista, kažem vam, tko ne primi kraljevstva Božjega kao dijete, ne, u nj neće ući."

Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

I upita ga neki uglednik: "Učitelju dobri, što mi je činiti da baštinim život vječni?"

Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

Reče mu Isus: "Što me zoveš dobrim? Nitko nije dobar, doli Bog jedini.

Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.

Zapovijedi znaš: Ne čini preljuba! Ne ubij! Ne ukradi! Ne svjedoči lažno! Poštuj oca svoga i majku!"

Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."

A onaj će: "Sve sam to čuvao od mladosti."

Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

Čuvši to, Isus mu reče: "Još ti jedno preostaje: sve što imaš prodaj i razdaj siromasima pa ćeš imati blago na nebu. A onda dođi i idi za mnom."

Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

Kad je on to čuo, ražalosti se jer bijaše silno bogat.

Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.

Vidjevši ga, reče Isus: "Kako li je teško imućnicima u kraljevstvo Božje!

Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!

Lakše je devi kroz uši iglene nego bogatašu u kraljevstvo Božje."

thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

Koji su to čuli, rekoše: "Pa tko se onda može spasiti?"

Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

A on će: "Što je nemoguće ljudima, moguće je Bogu."

Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."

Nato reče Petar: "Evo, mi ostavismo svoje i pođosmo za tobom."

Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."

Isus će im: "Zaista, kažem vam, nema ga tko bi ostavio kuću, ili ženu, ili braću, ili roditelje, ili djecu poradi kraljevstva Božjega,

Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,

a da ne bi primio mnogostruko već u ovom vremenu, i u budućem vijeku život vječni."

uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv."

I uzevši sa sobom dvanaestoricu, reče im: "Evo uzlazimo u Jeruzalem i na Sinu Čovječjem ispunit će se sve što su napisali proroci:

Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.

doista, bit će predan poganima, izrugan, zlostavljan i popljuvan;

Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,

i pošto ga izbičuju, ubit će ga, ali on će treći dan ustati."

og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."

No oni ništa od toga ne razumješe. Te im riječi bijahu skrivene i ne shvaćahu što bijaše rečeno.

Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

A kad se približavao Jerihonu, neki slijepac sjedio kraj puta i prosio.

Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

Čuvši gdje mnoštvo prolazi, raspitivao se što je to.

Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

Rekoše mu: "Isus Nazarećanin prolazi."

Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

Tada povika: "Isuse, Sine Davidov, smiluj mi se!"

Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over mig!"

Oni ga sprijeda ušutkivali, ali on je još jače vikao: "Sine Davidov, smiluj mi se!"

Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

Isus se zaustavi i zapovjedi da ga dovedu k njemu. Kad se on približi, upita ga:

Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

"Što hoćeš da ti učinim?" A on će: "Gospodine, da progledam."

"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."

Isus će mu: "Progledaj! Vjera te tvoja spasila."

Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."

I umah progleda i uputi se za njim slaveći Boga. I sav narod koji to vidje dade hvalu Bogu.

Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.