Lamentations 5

5:1

Spomeni se, Jahve, što nas je snašlo, pogledaj, vidi sramotu našu!

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

5:2

Baština naša pade u ruke strancima, domovi naši pripadoše tuđincima.

Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

5:3

Siročad smo: oca nemamo, majke su nam kao udovice.

Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

5:4

Vodu što pijemo plaćamo novcem, i za drvo valja nam platiti.

Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

5:5

Jaram nam je o vratu, gone nas, iscrpljeni smo, ne daju nam predahnuti.

Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

5:6

Pružamo ruke k Egiptu i Asiriji da se kruha nasitimo.

Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

5:7

Oci naši zgriješiše i više ih nema, a mi nosimo krivice njihove.

Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

5:8

Robovi nama zapovijedaju, a nitko da nas izbavi iz ruku njihovih.

Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

5:9

Kruh svoj donosimo izlažući život maču u pustinji.

Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

5:10

Koža nam gori kao peć užarena, ognjicom od plamena gladi.

Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

5:11

Oskvrnuli su žene na Sionu i djevice u gradovima judejskim.

De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

5:12

Svojim su rukama vješali knezove, ni lica staračka nisu poštivali.

Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

5:13

Mladići su nosili žrvnjeve, djeca padala pod bremenom drva.

Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

5:14

Starci su ostavili vrata, mladići više ne sviraju na lirama.

De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

5:15

Radosti nesta iz naših srdaca, naš ples se pretvori u tugovanje.

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

5:16

Pao je vijenac s naše glave, jao nama što zgriješismo!

Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

5:17

Evo zašto nam srce boluje, evo zašto nam oči se zastiru:

Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

5:18

zato što Gora sionska opustje i po njoj se šuljaju šakali.

For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

5:19

Ali ti, Jahve, ostaješ zauvijek, tvoj je prijesto od koljena do koljena.

Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

5:20

Zašto da nas zaboraviš zauvijek, da nas ostaviš za mnoge dane?

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

5:21

Vrati nas k sebi, Jahve, obratit ćemo se, obnovi dane naše kao što nekoć bijahu.

Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

5:22

Il' nas hoćeš sasvim zabaciti i na nas se beskrajno srditi?

Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?