Job 8

Bildan iz Šuaha progovori tad i reče:

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

"Dokad ćeš jošte govoriti tako, dokle će ti riječ kao vihor biti?

"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

TÓa zar može Bog pravo pogaziti, može li pravdu izvrnut' Svesilni?

Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

Ako mu djeca tvoja sagriješiše, preda ih zato bezakonju njinu.

Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

Al' ako Boga potražiš iskreno i od Svesilnog milost ti izmoliš;

så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

ako li budeš čist i neporočan, odsad će svagda on nad tobom bdjeti i obnovit će kuću pravedniku.

Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

Bit će malena tvoja sreća prošla prema budućoj što te očekuje.

din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

No pitaj samo prošle naraštaje, na mudrost pređa njihovih pripazi.

Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

Od jučer mi smo i ništa ne znamo, poput sjene su na zemlji nam dani.

Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

Oni će te poučit' i reći ti, iz srca će svog izvući besjede:

Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

'Izvan močvare zar će rogoz nići? Zar će bez vode trstika narasti?

Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

Zeleni se sva, al' i nekošena usahne prije svake druge trave.

Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

To je kob svakog tko Boga zaboravi; tako propada nada bezbožnika:

Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

Nit je tanana njegovo uzdanje, a ufanje mu kuća paukova.

som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;

Nasloni li se, ona mu se ljulja, prihvati li se, ona mu se ruši.

han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.

Zeleni se i sav na suncu buja, vrt su mu cio mladice prerasle.

I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

Svojim korijenjem krš je isprepleo te život crpe iz živa kamena.

i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

A kad ga s mjesta njegova istrgnu, ono ga niječe: 'Nikada te ne vidjeh!'

men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

I evo gdje na putu sada trune dok drugo bilje već niče iz zemlje.

Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

Ne, Bog neće odbacit' neporočne, niti će rukom poduprijet' opake.

Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.

Smijeh će ti opet ispuniti usta, s usana će odjeknuti klicanje.

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

Dušmane će ti odjenut' sramota i šatora će nestat' zlikovačkog.'"

dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!