Job 38

Nato Jahve odgovori Jobu iz oluje i reče:

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

"Tko je taj koji riječima bezumnim zamračuje božanski promisao?

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Bokove svoje opaši k'o junak: ja ću te pitat', a ti me pouči.

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Gdje si bio kad zemlju utemeljih? Kazuj, ako ti je znanje sigurno.

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Znaš li tko joj je mjere odredio i nad njom uže mjerničko napeo?

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

Na čemu joj počivaju temelji? Tko joj postavi kamen ugaoni

Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

dok su klicale zvijezde jutarnje i Božji uzvikivali dvorjani?

mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?

Tko li zatvori more vratnicama kad je navrlo iz krila majčina;

Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

kad ga oblakom k'o haljom odjenuh i k'o pelenam' ovih maglom gustom;

dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,

kad sam njegovu odredio među, vrata stavio sa prijevornicama?

dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre

Dotle, ne dalje, rekao sam njemu, tu nek' se lomi ponos tvog valovlja!

og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"

Zar si ikad zapovjedio jutru, zar si kazao zori mjesto njeno,

Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

da poduhvati zemlju za rubove i da iz nje sve bezbožnike strese;

så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

da je pretvori u glinu pečatnu i oboji je k'o kakvu haljinu.

så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

Ona uzima svjetlost zlikovcima i pesnicu im lomi uzdignutu.

De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

Zar si ti prodro do izvora morskih, po dnu bezdana zar si kad hodio?

Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?

Zar su ti vrata smrti pokazali; vidje li dveri kraja mrtvih sjena?

Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Zar si prostranstvo zemlje uočio? Govori, ako ti je znano sve to.

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Koji putovi u dom svjetla vode, na kojem mjestu prebivaju tmine,

Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

da ih odvedeš u njine krajeve, da im put k stanu njihovu pokažeš?

så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?

Ti znadeš to, tÓa davno ti se rodi, tvojih dana broj veoma je velik!

Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

Zar si stigao do riznica snijega i zar si tuče spremišta vidio

Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

što ih pričuvah za dane nevolje, za vrijeme boja krvava i rata?

den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

Kojim li se putem dijeli munja kada iskre po svoj zemlji prosipa?

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Tko li je jaz iskopao povodnju, tko prokrčio pute grmljavini

Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

da bi daždjelo na kraj nenastanjen, na pustinju gdje žive duše nema,

for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

da bi neplodnu napojio pustoš, da bi u stepi trava izniknula?

for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

Ima li kiša svoga roditelja? Tko je taj koji kapi rose rađa?

Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?

Iz čijeg li mraz izlazi krila, tko slanu stvara što s nebesa pada?

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Kako čvrsnu vode poput kamena i led se hvata površja bezdana?

Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

Možeš li lancem vezati Vlašiće i razdriješiti spone Orionu,

Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?

u pravo vrijeme izvesti Danicu, vodit' Medvjeda s njegovim mladima?

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Zar poznaješ ti zakone nebeske pa da njima moć na zemlji dodijeliš?

Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Zar doviknuti možeš oblacima pa da pljuskovi tebe poslušaju?

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

Zar na zapovijed tvoju munje lijeću i tebi zar se odazivlju: 'Evo nas'?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

Tko je mudrost darovao ibisu, tko li je pamet ulio u pijetla?

Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

Tko to mudro prebrojava oblake i tko nebeske izlijeva mjehove

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

dok se zemlja u tijesto ne zgusne i dok se grude njezine ne slijepe?

når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

Zar ćeš ti plijen uloviti lavici ili ćeš glad utažit' lavićima

Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,

na leglu svojem dok gladni čekaju i vrebaju na žrtvu iz zaklona?

når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?

Tko hranu gavranovima pribavlja kad Bogu ptići njegovi cijuču i naokolo oblijeću bez hrane?

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?