Job 28

"Da, srebro ima svoja nalazišta, a zlato mjesta gdje se pročišćava.

Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted

Ruda željezna iz zemlje se vadi, a iz rudače rastaljene bakar.

Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

Ljudi tami postavljaju granice i kopaju do najvećih dubina za kamenom u mraku zakopanim.

På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

Čeljad iz tuđine rovove dube do kojih ljudska ne dopire noga, visi njišuć' se, daleko od ljudi.

man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

Krilo zemlje iz kojeg kruh nam niče kao od vatre sve je razrovano.

Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

Stijene njene safira su skrovišta, prašina zlatna krije se u njima.

i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

Tih putova ne znaju grabljivice, jastrebovo ih oko ne opaža.

Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

Zvijeri divlje njima nisu kročile niti je kada lav njima prošao.

den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

Ali na kamen diže čovjek ruku te iz korijena prevraća planine.

På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;

U kamenu prokopava prolaze, oko mu sve dragocjeno opaža.

i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

Žilama vode on tok zaustavlja; stvari skrivene nosi na vidjelo.

man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

Ali otkuda nam Mudrost dolazi? Na kojemu mjestu Razum prebiva?

Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

Čovjek njezina ne poznaje puta, u zemlji živih nisu je otkrili.

Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

Bezdan govori: 'U meni je nema!' a more: 'Ne nalazi se kod mene!'

Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"

Zlatom se čistim kupiti ne može, ni cijenu njenu srebrom odmjeriti;

Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

ne mjeri se ona zlatom ofirskim, ni oniksom skupim pa ni safirom.

den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

Sa zlatom, staklom ne poređuje se, nit' se daje za sud od suha zlata.

Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

Čemu spominjat' prozirac, koralje, bolje je steći Mudrost no biserje.

Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

Što je prema njoj topaz etiopski? Ni čistim zlatom ne procjenjuje se.

Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

Ali otkuda nam Mudrost dolazi? Na kojemu mjestu Razum prebiva?

Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

Sakrivena je očima svih živih; ona izmiče pticama nebeskim.

Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

Propast paklena i Smrt izjavljuju: 'Za slavu njenu mi smo samo čuli.'

Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

Jedino je Bog put njen proniknuo, on jedini znade gdje se nalazi.

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

Jer pogledom granice zemlje hvata i opaža sve pod svodom nebeskim.

thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

Kad htjede vjetru odredit težinu i mjerilom svu vodu izmjeriti,

Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,

kad je zakone daždu nametnuo i oblacima gromovnim putove,

da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

tad ju je vidio te izmjerio, učvrstio i do dna ispitao.

da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

A potom je rekao čovjeku: Strah Gospodnji - eto što je mudrost; 'Zla se kloni' - to ti je razumnost."

Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."