Job 21

Job progovori i reče:

Så tog Job til Orde og svarede:

"Slušajte, slušajte dobro što ću reći, utjehu mi takvu barem udijelite.

"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!

Otrpite da riječ jednu ja izrečem, kad završim, tad se rugajte slobodno.

Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

Zar protiv čovjeka dižem ja optužbu? Kako da strpljenje onda ne izgubim?

Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?

Pogledajte na me: užas će vas spopast', rukom ćete svoja zakloniti usta;

Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!

pomislim li na to, prestravim se i sam i čitavim svojim tad protrnem tijelom.

Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:

Zašto na životu ostaju zlikovci i, što su stariji, moćniji bivaju?

De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?

Potomstvo njihovo s njima napreduje a izdanci im se množe pred očima.

Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

Strah nikakav kuće njihove ne mori i šiba ih Božja ostavlja na miru.

deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

Njihovi bikovi plode pouzdano, krave im se tele i ne jalove se.

ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;

K'o jagnjad djeca im slobodno skakuću, veselo igraju njihovi sinovi.

de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;

Oni pjevaju uz harfe i bubnjeve i vesele se uz zvukove svirale.

de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;

Dane svoje završavaju u sreći, u Podzemlje oni silaze spokojno.

de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

A govorili su Bogu: 'Ostavi nas, ne želimo znati za tvoje putove!

skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

TÓa tko je Svesilni da njemu služimo i kakva nam korist da ga zazivamo?'

Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

Zar svoju sreću u ruci ne imahu, makar do Njega ne drže ništa oni?

Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?

Zar se luč opakog kada ugasila? Zar se na njega oborila nesreća? Zar mu u gnjevu svom On skroji sudbinu?

Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

Zar je kao slama na vjetru postao, kao pljeva koju vihor svud raznosi?

så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

Hoće l' ga kaznit' Bog u njegovoj djeci? Ne, njega nek' kazni da sam to osjeti!

Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,

Vlastitim očima nek' rasap svoj vidi, neka se napije srdžbe Svesilnoga!

lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

TÓa što poslije smrti on za dom svoj mari kad će se presjeć' niz njegovih mjeseci?

Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

Ali tko će Boga učiti mudrosti, njega koji sudi najvišim bićima?

Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

Jedan umire u punom blagostanju, bez briga ikakvih, u potpunom miru,

En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

bokova od pretiline otežalih i kostiju sočne moždine prepunih.

hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

A drugi umire s gorčinom u duši, nikad nikakve ne okusivši sreće.

med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

Obojica leže zajedno u prahu, crvi ih jednako prekrivaju oba.

de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

O, znam dobro kakve vaše su namjere, kakve zlosti protiv mene vi snujete.

Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

Jer pitate: 'Gdje je kuća plemićeva, šator u kojem stanovahu opaki?'

når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"

Niste li na cesti putnike pitali, zar njihovo svjedočanstvo ne primate:

Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:

'Opaki je u dan nesreće pošteđen i u dan Božje jarosti veseo je.'

Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.

Al' na postupcima tko će mu predbacit' i tko će mu vratit' što je počinio?

Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

A kad ga na kraju na groblje odnesu, na grobni mu humak postavljaju stražu.

Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;

Lake su mu grude zemlje u dolini dok za njime ide čitavo pučanstvo.

i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

O, kako su vaše utjehe isprazne! Kakva su prijevara vaši odgovori!"

Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!