Job 18

Bildad iz Šuaha progovori tad i reče:

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

"Kada kaniš obuzdat' svoje besjede? Opameti se sad da razgovaramo!

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

Zašto nas držiš za stoku nerazumnu, zar smo životinje u tvojim očima?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

O ti, koji se od jarosti razdireš, hoćeš li da zemlja zbog tebe opusti da iz svoga mjesta iskoče pećine?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Al' ugasit će se svjetlost opakoga, i neće mu sjati plamen na ognjištu.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

Potamnjet će svjetlo u njegovu šatoru i nad njime će se utrnut' svjetiljka.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Krepki mu koraci postaju sputani, o vlastite on se spotiče namjere.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

Jer njegove noge vode ga u zamku, i evo ga gdje već korača po mreži.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Tanka mu je zamka nogu uhvatila, i evo, užeta čvrsto ga pritežu.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Njega vreba omča skrivena na zemlji, njega čeka klopka putem kojim hodi.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Odasvuda strahovi ga prepadaju, ustopice sveudilj ga proganjaju.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Glad je požderala svu snagu njegovu, nesreća je uvijek o njegovu boku.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Boleština kobna kožu mu razjeda, prvenac mu smrti nagriza udove.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Njega izvlače iz šatora njegova da bi ga odveli vladaru strahota.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

U njegovu stanu tuđinac stanuje, po njegovu domu prosipaju sumpor.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

Odozdo se suši njegovo korijenje, a odozgo grane sve mu redom sahnu.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Spomen će se njegov zatrti na zemlji, njegovo se ime s lica zemlje briše.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

Iz svjetlosti njega u tminu tjeraju, izagnat' ga hoće iz kruga zemaljskog.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

U rodu mu nema roda ni poroda, nit' preživjela na njegovu ognjištu.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

Sudba je njegova Zapad osupnula, i čitav je Istok obuzela strepnja.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

Evo, takav usud snalazi zlikovca i dom onog koji ne priznaje Boga."

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!