Isaiah 32

Evo po pravdi kralj kraljuje, po pravici vladaju knezovi:

Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,

svaki je kao zavjetrina, utočište od nevremena, kao u sušnoj zemlji potoci, kao sjena u žednoj pustari.

hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.

Oči vidovitih neće više biti slijepe, uši onih što čuju slušat će pozorno;

De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;

srce nerazumnih shvaćat će mudrost, mucavci će govorit' okretno i razgovijetno;

letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

pokvarenjaka neće više zvati plemenitim, varalicu neće više držat' odličnikom.

Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.

Jer, pokvarenjak govori ludosti i srce mu bezakonje snuje, da počini zlodjela, da o Jahvi oholo govori; da gladnoga ostavi prazna želuca, da žednome napitak uskrati.

Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.

U varalice pakosno je oružje; on spletke samo kuje, da lažima upropasti uboge, pa i kad nevoljnik pravo dokazuje.

Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.

U plemenita nakane su plemenite i plemenito on djeluje.

Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.

Ustajte, žene nehajne, slušajte moj glas; kćeri lakoumne, čujte mi besjedu.

Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!

Za godinu i nekoliko dana drhtat ćete, lakoumnice, jer jematve neće biti, plodovi se neće brati.

Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.

Dršćite, nehajnice, strepite, lakoumnice, svucite se, obnažite, oko bedara kostrijet opašite!

Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;

Bijte se u prsa zbog ljupkih polja, plodnih vinograda;

slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,

zbog njiva naroda mojega što rađaju trnjem i dračem; zbog svih kuća veselih, grada razigranog.

mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

Jer, napuštena bit će palača, opustjet će bučni grad; Ofel i kula postat će brlog dovijeka - bit će radost divljim magarcima, paša stadima,

Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -

dok se na nas ne izlije duh iz visina. Tad će pustinja postat' voćnjak, a voćnjak se u šumu pretvorit'.

til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

U pustinji će se nastaniti pravo, i pravda će prebivati u voćnjaku.

Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;

Mir će biti djelo pravde, a plod pravednosti - trajan pokoj i uzdanje.

Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.

Narod će moj prebivati u nastambama pouzdanim, u bezbrižnim počivalištima.

Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.

A šuma će biti oborena, grad će biti snižen.

Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.

Blago vama: sijat ćete kraj svih voda, puštajući vola i magarca da slobodno idu!

Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!