Ecclesiastes 7

Bolji je dobar glas nego skupocjeno ulje, i smrtni dan nego dan rođenja.

Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

Bolje je ići u kuću gdje je žalost nego u kuću gdje je gozba, jer ondje je kraj svakoga čovjeka, i tko je živ, nek' primi k srcu!

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Bolji je jad nego smijeh, jer pod žalosnim licem srce je radosno.

Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

Srce je mudrih ljudi u kući žalosti, a srce bezumnih u kući veselja.

De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

Bolje je poslušati ukor mudra čovjeka negoli slušati hvalospjev luđaka.

Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

Jer kao prasak trnja ispod kotla, takav je smijeh luđaka, i to je ispraznost.

Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

Jer smijeh od mudraca čini luđaka i veselje kvari srce.

Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

Bolji je svršetak stvari nego njezin početak i bolja je strpljivost od oholosti.

En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Ne nagli u srdžbu, jer srdžba počiva u srcu luđaka.

Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

Ne pitaj zašto su negdašnja vremena bila bolja od ovih, jer to nije mudro pitanje.

Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

Mudrost je dragocjena baština i probitak onima na koje sunce sja.

Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

Jer kao što je novac zaštita, tako je i mudrost; a prednost je mudrosti u tome što izbavlja onoga tko je ima.

thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

Pogledaj djela Božja; tko može ispraviti što je on iskrivio?

Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

U sretan dan uživaj sreću, a u zao dan razmišljaj: Bog je stvorio jedno kao i drugo - da čovjek ne otkrije ništa od svoje budućnosti.

Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

Svašta vidjeh u svojemu ništavnom životu: pravednik propada unatoč svojoj pravednosti, a bezbožnik i dalje živi unatoč svojoj bezbožnosti.

Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

Ne budi prepravedan i ne budi premudar; zašto da se uništavaš?

Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Ne budi preopak i ne budi lud; zašto bi umro prije vremena?

Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Dobro je da držiš jedno, ali ni drugo ne puštaj iz ruke, jer tko se boji Boga, izbavlja se od svega.

Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Mudrost mudraca veću moć daje gradu nego deset mogućnika.

Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

Na zemlji nema pravednika koji, čineći dobro, ne bi nikad sagriješio.

Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

I još jedno: nemoj se obazirati na govorkanje; čut ćeš možda da te sluga tvoj proklinjao;

Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

a zna tvoje srce kako si i ti često druge proklinjao.

thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

Sve sam to mudrošću iskušao. Mislio sam da sam mudar, ali mi je mudrost bila nedokučiva.

Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

Ono što jest, daleko je i duboko, tako duboko - tko da i pronađe?

Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

I još jednom pokušah istražiti i shvatiti mudrost i smisao, da spoznam opačinu kao ludost, a ludost kao bezumlje.

Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Otkrih da ima nešto gorče od smrti - žena, ona je zamka, srce joj je mreža, a ruke okovi; tko je Bogu drag, izmiče joj, a grešnik je njezin sužanj.

Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

Eto, to sam sve u svemu otkrio, veli Propovjednik.

Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

I još sam tražio, ali bez uspjeha. Nađoh čovjeka - jednog od tisuću, a žene ne nađoh među svima nijedne.

Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

Otkrih ovo: Bog stvori čovjeka jednostavnim, a on snuje nebrojene spletke.

Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.