Ecclesiastes 10

Uginula muha usmrdi mirisno ulje, a i malo ludosti jače je od mudrosti i časti.

Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.

Mudrac kroči pravim putem, a luđak krivim.

Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,

Dovoljno je da luđak pođe putem: kako razbora nema, svakomu pokazuje da je lud.

Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

Ako se na te digne vladaočev gnjev, ne ostavljaj svoga mjesta, jer blagost sprečava velike grijehe.

Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

Ima zlo što ga vidjeh pod suncem kao prestupak koji dolazi od vladaoca:

Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

ludost se podiže na najviša mjesta, a veliki zauzimaju niske položaje.

Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

Vidjeh sluge na konjima, a knezove gdje idu pješice kao sluge.

Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

Tko jamu kopa, u nju pada; i tko ruši zid, ujeda ga zmija.

Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

Tko lomi kamenje, ono ga ranjava; tko cijepa drva, može nastradati.

den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

Kad zatupi željezo i oštrica mu nije nabrušena, tada treba više snage; a nagrada mudrosti je uspjeh.

Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

Ako zmija ujede prije čaranja, ništa onda opčaratelj ne koristi.

Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

Pune su miline riječi iz usta mudraca, a bezumnika upropašćuju njegove usne.

Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;

On počinje svoje besjede ludošću i svršava ih potpunim bezumljem.

hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.

Luđak previše govori: čovjek ne poznaje budućnost, i tko mu može kazati što će poslije njega biti?

Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

Luđake mori njihov trud; tko ne zna puta, ne može u grad.

Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

Jao tebi, zemljo, kad ti je kralj premlad i knezovi se već ujutro goste.

Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

Blago tebi, zemljo, kad ti je kralj plemenit i knezovi ti u svoje vrijeme blaguju da se okrijepe, a ne da se opiju.

Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.

S lijenosti se ugiblju grede, zbog nebrige prokišnjava kuća.

Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.

Ali su gozbe radi zabave i vino uveseljava život, a novci pribavljaju sve.

Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

Ni u svojoj misli ne kuni kralja, ni u svojoj ložnici ne kuni bogataša, jer će ptice odnijeti glas i kleveta lako okrilati.

End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.