Job 16

约伯回答说：

Da tok Job til orde og sa:

这样的话我听了许多；你们安慰人，反叫人愁烦。

Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.

虚空的言语有穷尽么？有什么话惹动你回答呢？

Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?

我也能说你们那样的话；你们若处在我的境遇，我也会联络言语攻击你们，又能向你们摇头。

Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;

但我必用口坚固你们，用嘴消解你们的忧愁。

jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.

我虽说话，忧愁仍不得消解；我虽停住不说，忧愁就离开我吗？

Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?

但现在　神使我困倦，使亲友远离我，

Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.

又抓住我，作见证攻击我；我身体的枯瘦也当面见证我的不是。

Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.

主发怒撕裂我，逼迫我，向我切齿；我的敌人怒目看我。

Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.

他们向我开口，打我的脸羞辱我，聚会攻击我。

De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.

　神把我交给不敬虔的人，把我扔到恶人的手中。

Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.

我素来安逸，他折断我，掐住我的颈项，把我摔碎，又立我为他的箭靶子。

Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.

他的弓箭手四面围绕我；他破裂我的肺腑，并不留情，把我的胆倾倒在地上，

Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.

将我破裂又破裂，如同勇士向我直闯。

Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.

我缝麻布在我皮肤上，把我的角放在尘土中。

Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;

我的脸因哭泣发紫，在我的眼皮上有死荫。

mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.

我的手中却无强暴；我的祈祷也是清洁。

Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.

地啊，不要遮盖我的血！不要阻挡我的哀求！

Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!

现今，在天有我的见证，在上有我的中保。

Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.

我的朋友讥诮我，我却向　神眼泪汪汪。

Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,

愿人得与　神辩白，如同人与朋友辩白一样；

at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;

因为再过几年，我必走那往而不返之路。

for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.