Psalms 142

（大卫在洞里作的训诲诗，乃是祈祷。）我发声哀告耶和华，发声恳求耶和华。

(En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

我在他面前吐露我的苦情，陈说我的患难。

udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

我的灵在我里面发昏的时候，你知道我的道路。在我行的路上，敌人为我暗设网罗。

Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

求你向我右边观看，因为没有人认识我；我无处避难，也没有人眷顾我。

Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

耶和华啊，我曾向你哀求。我说：你是我的避难所；在活人之地，你是我的福分。

HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

求你侧耳听我的呼求，因我落到极卑之地；求你救我脱离逼迫我的人，因为他们比我强盛。

Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

求你领我出离被囚之地，我好称讚你的名。义人必环绕我，因为你是用厚恩待我。

udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.