Psalms 137

我们曾在巴比伦的河边坐下，一追想锡安就哭了。

Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

我们把琴挂在那里的柳树上；

Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

因为在那里，掳掠我们的要我们唱歌，抢夺我们的要我们作乐，说：给我们唱一首锡安歌吧！

Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

我们怎能在外邦唱耶和华的歌呢？

Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

耶路撒冷啊，我若忘记你，情愿我的右手忘记技巧！

Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

我若不记念你，若不看耶路撒冷过于我所最喜乐的，情愿我的舌头贴于上膛！

Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

耶路撒冷遭难的日子，以东人说：拆毁！拆毁！直拆到根基！耶和华啊，求你记念这仇！

HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

将要被灭的巴比伦城啊（城：原文是女子），报复你像你待我们的，那人便为有福！

Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

拿你的婴孩摔在磐石上的，那人便为有福！

Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!