Job 7

人在世上岂无争战吗？他的日子不像雇工人的日子吗？

Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.

像奴仆切慕黑影，像雇工人盼望工价；

Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,

我也照样经过困苦的日月，夜间的疲乏为我而定。

så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

我躺卧的时候便说：我何时起来，黑夜就过去呢？我尽是反来覆去，直到天亮。

Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

我的肉体以虫子和尘土为衣；我的皮肤才收了口又重新破裂。

Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

我的日子比梭更快，都消耗在无指望之中。

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

求你想念，我的生命不过是一口气；我的眼睛必不再见福乐。

Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

观看我的人，他的眼必不再见我；你的眼目要看我，我却不在了。

Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

云彩消散而过；照样，人下阴间也不再上来。

Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

他不再回自己的家；故土也不再认识他。

han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.

我不禁止我口；我灵愁苦，要发出言语；我心苦恼，要吐露哀情。

Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

我对　神说：我岂是洋海，岂是大鱼，你竟防守我呢？

Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

若说：我的床必安慰我，我的榻必解释我的苦情，

Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

你就用梦惊骇我，用异象恐吓我，

da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

甚至我宁肯噎死，宁肯死亡，胜似留我这一身的骨头。

så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.

我厌弃性命，不愿永活。你任凭我吧，因我的日子都是虚空。

Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

人算什么，你竟看他为大，将他放在心上？

Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

每早鉴察他，时刻试验他？

hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

你到何时才转眼不看我，才任凭我咽下唾沫呢？

Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

鉴察人的主啊，我若有罪，于你何妨？为何以我当你的箭靶子，使我厌弃自己的性命？

Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

为何不赦免我的过犯，除掉我的罪孽？我现今要躺卧在尘土中；你要殷勤地寻找我，我却不在了。

Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!