Job 30

但如今，比我年少的人戏笑我；其人之父我曾藐视，不肯安在看守我羊群的狗中。

Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

他们壮年的气力既已衰败，其手之力与我何益呢？

Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

他们因穷乏饥饿，身体枯瘦，在荒废凄凉的幽暗中，龈干燥之地，

tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

在草丛之中采咸草，罗腾（小树名，松类）的根为他们的食物。

og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

他们从人中被赶出；人追喊他们如贼一般，

Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

以致他们住在荒谷之间，在地洞和巖穴中；

De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

在草丛中叫唤，在荆棘下聚集。

De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

这都是愚顽下贱人的儿女；他们被鞭打，赶出境外。

en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

现在这些人以我为歌曲，以我为笑谈。

Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

他们厌恶我，躲在旁边站著，不住地吐唾沫在我脸上。

de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

松开他们的绳索苦待我，在我面前脱去辔头。

Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

这等下流人在我右边起来，推开我的脚，筑成战路来攻击我。

Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

这些无人帮助的，毁坏我的道，加增我的灾。

min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

他们来如同闯进大破口，在毁坏之间滚在我身上。

de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

惊恐临到我，驱逐我的尊荣如风；我的福禄如云过去。

Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

现在我心极其悲伤；困苦的日子将我抓住。

Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

夜间，我里面的骨头刺我，疼痛不止，好像龈我。

Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

因　神的大力，我的外衣污秽不堪，又如里衣的领子将我缠住。

Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

　神把我扔在淤泥中，我就像尘土和炉灰一般。

Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

主啊，我呼求你，你不应允我；我站起来，你就定睛看我。

Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

你向我变心，待我残忍，又用大能追逼我，

grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

把我提在风中，使我驾风而行，又使我消灭在烈风中。

Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

我知道要使我临到死地，到那为众生所定的阴宅。

thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

然而，人仆倒岂不伸手？遇灾难岂不求救呢？

Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

人遭难，我岂不为他哭泣呢？人穷乏，我岂不为他忧愁呢？

Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

我仰望得好处，灾祸就到了；我等待光明，黑暗便来了。

Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

我心里烦扰不安，困苦的日子临到我身。

ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

我没有日光就哀哭行去（或译：我面发黑并非因日晒）；我在会中站著求救。

trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

我与野狗为弟兄，与鸵鸟为同伴。

Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

我的皮肤黑而脱落；我的骨头因热烧焦。

Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

所以，我的琴音变为悲音；我的箫声变为哭声。

min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!