Job 3

此后,约伯开口咒诅自己的生日,
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
说:
og Job tog til Orde og sagde:
愿我生的那日和说怀了男胎的那夜都灭没。
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
愿那日变为黑暗;愿 神不从上面寻找它;愿亮光不照于其上。
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
愿黑暗和死荫索取那日;愿密云停在其上;愿日蚀恐吓它。
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
愿那夜被幽暗夺取,不在年中的日子同乐,也不入月中的数目。
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
愿那夜没有生育,其间也没有欢乐的声音。
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
愿那咒诅日子且能惹动鳄鱼的咒诅那夜。
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
愿那夜黎明的星宿变为黑暗,盼亮却不亮,也不见早晨的光线(原文是眼皮);
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
因没有把怀我胎的门关闭,也没有将患难对我的眼隐藏。
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
我为何不出母胎而死?为何不出母腹绝气?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
为何有膝接收我?为何有奶哺养我?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
不然,我就早已躺卧安睡,
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
和地上为自己重造荒邱的君王、谋士,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
或与有金子、将银子装满了房屋的王子一同安息;
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
或像隐而未现、不到期而落的胎,归于无有,如同未见光的婴孩。
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
在那里恶人止息搅扰,困乏人得享安息,
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
被囚的人同得安逸,不听见督工的声音。
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
大小都在那里;奴仆脱离主人的辖制。
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
受患难的人为何有光赐给他呢?心中愁苦的人为何有生命赐给他呢?
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
他们切望死,却不得死;求死,胜于求隐藏的珍宝。
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
他们寻见坟墓就快乐,极其欢喜。
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
人的道路既然遮隐, 神又把他四面围困,为何有光赐给他呢?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
我未曾吃饭就发出叹息;我唉哼的声音涌出如水。
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
因我所恐惧的临到我身,我所惧怕的迎我而来。
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
我不得安逸,不得平静,也不得安息,却有患难来到。
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!