Job 29

约伯又接著说:
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
惟愿我的景况如从前的月份,如 神保守我的日子。
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
那时他的灯照在我头上;我借他的光行过黑暗。
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
我愿如壮年的时候:那时我在帐棚中, 神待我有密友之情;
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
全能者仍与我同在;我的儿女都环绕我。
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
奶多可洗我的脚;磐石为我出油成河。
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
我出到城门,在街上设立座位;
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
少年人见我而回避,老年人也起身站立;
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
王子都停止说话,用手摀口;
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
首领静默无声,舌头贴住上膛。
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
耳朵听我的,就称我有福;眼睛看我的,便称讚我;
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
因我拯救哀求的困苦人和无人帮助的孤儿。
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
将要灭亡的为我祝福;我也使寡妇心中欢乐。
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
我以公义为衣服,以公平为外袍和冠冕。
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
我为瞎子的眼,瘸子的脚。
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
我为穷乏人的父;素不认识的人,我查明他的案件。
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
我打破不义之人的牙床,从他牙齿中夺了所抢的。
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
我便说:我必死在家中(原文是窝中),必增添我的日子,多如尘沙。
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
我的根长到水边;露水终夜霑在我的枝上。
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
我的荣耀在身上增新;我的弓在手中日强。
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
人听见我而仰望,静默等候我的指教。
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
我说话之后,他们就不再说;我的言语像雨露滴在他们身上。
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
他们仰望我如仰望雨,又张开口如切慕春雨。
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
他们不敢自信,我就向他们含笑;他们不使我脸上的光改变。
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
我为他们选择道路,又坐首位;我如君王在军队中居住,又如吊丧的安慰伤心的人。
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.