Isaiah 64

愿你裂天而降；愿山在你面前震动─

Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

好像火烧干柴，又像火将水烧开，使你敌人知道你的名，使列国在你面前发颤！

Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,

你曾行我们不能逆料可畏的事。那时你降临，山岭在你面前震动。

når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsyn vakler Bjergene

从古以来，人未曾听见、未曾耳闻、未曾眼见在你以外有什么神为等候他的人行事。

og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.

你迎接那欢喜行义、记念你道的人；你曾发怒，我们仍犯罪；这景况已久，我们还能得救吗？

Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

我们都像不洁净的人；所有的义都像污秽的衣服。我们都像叶子渐渐枯干；我们的罪孽好像风把我们吹去。

Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

并且无人求告你的名；无人奋力抓住你。原来你掩面不顾我们，使我们因罪孽消化。

Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

耶和华啊，现在你仍是我们的父！我们是泥，你是窑匠；我们都是你手的工作。

Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

耶和华啊，求你不要大发震怒，也不要永远记念罪孽。求你垂顾我们，我们都是你的百姓。

Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

你的圣邑变为旷野。锡安变为旷野；耶路撒冷成为荒场。

Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

我们圣洁华美的殿─就是我们列祖讚美你的所在被火焚烧；我们所羨慕的美地尽都荒废。

vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.

耶和华啊，有这些事，你还忍得住吗？你仍静默使我们深受苦难吗？

Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt?