Hosea 11

以色列年幼的时候，我爱他，就从埃及召出我的儿子来。

Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

先知越发招呼他们，他们越发走开，向诸巴力献祭，给雕刻的偶像烧香。

Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

我原教导以法莲行走，用膀臂抱著他们，他们却不知道是我医治他们。

Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

我用慈绳（慈：原文是人的）爱索牵引他们；我待他们如人放松牛的两腮夹板，把粮食放在他们面前。

Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

他们必不归回埃及地，亚述人却要作他们的王，因他们不肯归向我。

Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

刀剑必临到他们的城邑，毁坏门闩，把人吞灭，都因他们随从自己的计谋。

Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

我的民偏要背道离开我；众先知虽然招呼他们归向至上的主，却无人尊崇主。

Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

以法莲哪，我怎能舍弃你？以色列啊，我怎能弃绝你？我怎能使你如押玛？怎能使你如洗扁？我回心转意，我的怜爱大大发动。

Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

我必不发猛烈的怒气，也不再毁灭以法莲。因我是　神，并非世人，是你们中间的圣者；我必不在怒中临到你们。

Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

耶和华必如狮子吼叫，子民必跟随他。他一吼叫，他们就从西方急速而来。

HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

他们必如雀鸟从埃及急速而来，又如鸽子从亚述地来到。我必使他们住自己的房屋。这是耶和华说的。

bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

以法莲用谎话，以色列家用诡计围绕我；犹大却靠　神掌权，向圣者有忠心（或译：犹大向　神，向诚实的圣者犹疑不定）。

Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.