I Corinthians 13

我若能说万人的方言，并天使的话语，却没有爱，我就成了鸣的锣，响的钹一般。

Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

我若有先知讲道之能，也明白各样的奥祕，各样的知识，而且有全备的信，叫我能够移山，却没有爱，我就算不得什么。

Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

我若将所有的赒济穷人，又舍己身叫人焚烧，却没有爱，仍然与我无益。

Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

爱是恒久忍耐，又有恩慈；爱是不嫉妒；爱是不自夸，不张狂，

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

不做害羞的事，不求自己的益处，不轻易发怒，不计算人的恶，

gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

不喜欢不义，只喜欢真理；

glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

凡事包容，凡事相信，凡事盼望，凡事忍耐。

den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

爱是永不止息。先知讲道之能终必归于无有；说方言之能终必停止；知识也终必归于无有。

Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

我们现在所知道的有限，先知所讲的也有限，

thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

等那完全的来到，这有限的必归于无有了。

men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

我作孩子的时候，话语像孩子，心思像孩子，意念像孩子，既成了人，就把孩子的事丢弃了。

Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

我们如今彷彿对著镜子观看，糢糊不清（原文作：如同猜谜）；到那时就要面对面了。我如今所知道的有限，到那时就全知道，如同主知道我一样。

Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

如今常存的有信，有望，有爱这三样，其中最大的是爱。

Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.